Valgkampen

Det arbejdede jeg energisk på i valgkampen...


Vi skal udvikle erhvervslivet ved at intensivere samarbejdet mellem folkeskoler, uddannelsesinstitutioner, virksomheder og iværksættere. Derved opnår vi en skabende synergi.


Vi skal udvikle detailhandelen ved at sikre kunderne let tilgængelighed til de handlende.


Vi skal udvikle Aalborg, ved at sikre attraktive vilkår for investorer, virksomheder og tilflyttere.

Tid til eftertanke – tid til udvikling


Dette udsagn er egentligt lidt modstridende. Eftertanke maner jo op til, at man lige stopper op og tænker lidt over, hvor man er lige nu; hvad der er sket og gjort, hvad der er opnået – eller det modsatte.


Hvorimod udvikling er den tilstand man befinder sig i, når eftertankerne har rodfæstet sig, og man er blevet klogere på alle spørgsmålene. Så er det måske tid til at gøre tingene lidt anderledes på nogle områder, og bruge de gode historier endnu engang. Tid til at udvikle.

Aalborg har udviklet sig kolossalt de seneste år, fra at havde været en industriby til nu at være en uddannelses-, oplevelses- og kulturby.

Danmarks 4. største by har de seneste år tiltrukket tusindvis af studerende til Aalborg Universitet (optaget på Aalborg Universitet er mere end fordoblet de sidste 5 år) og med de mange nye ungdomsboliger, er der gjort plads til de mange unge mennesker, som har valgt netop Aalborg, som deres ”favoritby”.


Aalborg har et erhvervsliv, der bobler i disse år. Bobler af aktivitet, fremdrift og vækst. Aalborg er landets 3. største kommune, med 210.000 indbyggere ved indgangen til 2016. I perioden 2012 til 2015 kom der 6.863 nye indbyggere til. Og så er Aalborg hjemsted for ca. 10.000 virksomheder, hvortil kan lægges ca. 1.000 nye virksomheder, som etableres eller tilflytter hvert år.


Det er en fantastisk udvikling, Aalborggenserne er vidne til i disse og de kommende år. Og det skal vi også sikre, at vi bliver ved med at være; vidne til en fortsat udvikling. Og hvordan skal vi så sikre, at dette sker?

Vi skal arbejde for, at vi kan tiltrække investorer til byen. Mennesker og virksomheder der kan se Aalborg, der, med en velfungerende infrastruktur og en velgennemtænkt byudvikling, til stadighed udvikles.


Vi skal arbejde for, at vi fortsat sikrer virksomhederne den arbejdskraft, de har behov for og med de rette kompetencer. Det er derfor vigtigt, at vi sikrer et godt samarbejde mellem virksomheder, folkeskoler og uddannelsesinstitutioner, og inddrager iværksætterne i dette samarbejde.


Vi skal arbejde for, at detailhandelens forudsætninger for udvikling er til stede ved, at de er ”let tilgængelige”. Aalborg skal derfor indrettes med parkeringspladser strategisk placeret ud fra et logistisk synspunkt, og det skal være let at komme rundt i byen når bilen er parkeret.


Aalborg skal være til for alle.


Billeder

Dialog?

Har du spørgsmål og/eller kommentarer til mig, er du velkommen til at spørge/kommentere på min blog, som du kommer til ved at følge linkét herunder

 

dinmening.conus.dk

Copyright @ All Rights Reserved